Tema 3: Affaldssortering i kommunale institutioner

Hvis borgerne skal engageres i at opfatte affald som værdi, bør Skanderborg og Odder Kommuner gå forrest med en høj standard for ressourceanvendelsen i kommunernes egne institutioner. Kommunen har et godt udgangspunkt for både at sikre en optimal genanvendelse af egne ressourcer og at understøtte borgere og virksomheders engagement i en cirkulær økonomi. 

Vi skal signalere, at affaldssortering er vigtigt
og udbrede ”den gode affalds-adfærd”.

Skanderborg og Odder Kommuner vil i samarbejde med Renosyd bidrage til forebyggelse af affaldsproduktion og øge genanvendelsen af affaldet. Derfor skal vi gå forrest med affaldssortering og være det gode eksempel. Vi skal signalere, at affaldssortering er vigtigt og udbrede ”den gode affalds-adfærd”.

Når man som borger sorterer affald på arbejdspladsen, i skolen, på gaden og i fritiden til diverse arrangementer, smitter det sandsynligvis også af på måden, man håndterer affald derhjemme – og omvendt.