Tema 2: Flere ressourcer ud af affaldet

Indsats 1: Mere genanvendelse – mindre affald til forbrænding

Flere tekstiler til genanvendelse

Hvorfor?

EU har vedtaget et krav til medlemslandene om separat indsamling og genanvendelse af tekstilaffald fra 2025. 
Selvom Danmark har en høj indsamlingsrate af tekstiler, estimeres det, at 54% (39.900 ton) af de tekstiler, som husholdningerne har købt, senere bliver kasseret i de blandede affaldsstrømme. Størstedelen af disse forbrændes. Hertil kan tilføjes 2.230 ton affaldstekstiler, der sendes direkte til forbrændingsanlæg af tekstilindsamlerne. Det giver en samlet mængde afbrændte tekstiler på 42.130 ton om året.

En gennemsnitlig dansker forbruger ca. 16 kg. tekstiler om året, hvoraf lidt under halvdelen ender i restaffaldet i skraldespanden og forbrændes

Der er store gevinster ved at genbruge og genanvende disse tekstiler i stedet.

Set fra et miljømæssigt perspektiv er det bedste direkte genbrug, hvor tekstiler bruges igen til deres oprindelige formål og dermed holdes inde i forbrugskredsløbet. Genanvendelse af tekstiler fra naturlige fibre, hvor der laves ny tekstil af det genanvendte materiale, er også miljømæssigt fordelagtigt. Det kan nemlig erstatte nyproduktion af tekstiler og derved spare store mængder vand, kunstgødning og pesticider.

Tøj og tekstiler, der ikke kan genbruges direkte, sorteres i stoftyper og omdannes til råmaterialer til fremstilling af bl.a. aftørringsklude til industrien, oprivning til filttæpper, fyld i møbelsæder eller som støjdæmpning i vaskemaskiner, biler m.v.

I Skanderborg og Odder Kommuner indsamles tekstiler primært af velgørende organisationer, men også af Renosyd, som sælger tøj og tekstiler i god stand i genbrugsbutikken Værdicentralen i Skanderborg. Andre tekstiler indsamles i dag ikke som selvstændig fraktion. Med denne indsats sættes der tilsvarende fokus på at indsamle alle de tekstiler, der ikke kan genbruges direkte, men som via bearbejdning kan genanvendes til nye produkter (f.eks. gamle gardiner, håndklæder og lagner).

Målsætningen er at indsamle 5 kg. tekstil til genanvendelse pr. borger i 2022
Hvad vil vi opnå?
  • Miljøeffekten på dette område skal forbedres, og større mængder tekstiler skal genbruges og genanvendes frem for at ende i forbrændingen.
Hvad gør vi?
  • Den bedste løsning for indsamling af tekstiler vurderes at være den bringeordning, som eksisterer via genbrugspladserne i dag. Vi fortsætter derfor indsamlingen af tekstiler på genbrugspladserne. De tekstiler, som er egnede, går til genbrug hos både Renosyds genbrugsbutik Værdicentralen og frivillige organisationer, og de udtjente tekstiler, som ikke er, sendes til ekstern behandling til genanvendelse.
  • Der igangsættes en kommunikationsindsats, som skal oplyse borgerne om den eksisterende indsamlingsordning og om muligheden for også at aflevere udtjente tekstiler.
  • Den cirkulære værdikædes recirkulering og genanvendelse af tekstiler skal synliggøres over for borgerne. Dette gøres ved at formidle klart, hvad der sker med tekstilerne efter indsamlingen (behandling) og ved at igangsætte konkrete, lokale cirkulære initiativer – f.eks. at producere klude af tekstilaffaldet, som kan sælges til privat- og erhvervskunder i Skanderborg og Odder Kommuner.

Udsortering af organisk affald

Hvorfor?

EU’s affaldsdirektiv stiller krav om, at organisk husholdningsaffald skal udsorteres fra restaffaldet og indsamles via henteordning ved private husstande senest fra 2023. EU stiller yderligere krav om, at 55% af husholdningsaffaldet skal genanvendes i 2025, 60% i 2030 og 65% i 2035. Derudover har den nationale ressourcestrategi et mål om, at 50% af alt affaldet fra husholdningerne skal genanvendes fra 2022. Disse genanvendelsesmål kan ikke nås uden udsortering af det organiske affald. 

Det organiske affald udgør anslået 40% af restaffaldet fra private husstande i Renosyds område, svarende til 6.477 ton, som i dag går til forbrænding.

Med organisk affald menes rester af fødevarer såsom kød, pålæg, mælkeprodukter, fisk, frugt, grøntsager og skræller, brød- og kagerester, kaffegrums og -filter, æggeskaller mv. Det organiske affald udgør anslået 40% af restaffaldet fra private husstande i Renosyds område, svarende til 6.477 ton, som i dag går til forbrænding. Det reelle potentiale for indsamling af udsorteret organisk affald fra de private husstande vurderes at være ca. 5.000 ton årligt. 

Problemstillinger ift. udnyttelse af det organiske affald (behandling):

Biomasse (fra organisk affald) er en knap ressource, som kan:

  • brændes af til varme og evt. strøm på forbrændingsanlæg
  • danne biogas og jordforbedringsmateriale
  • omdannes til biobrændstof til transportsektoren eller andet biomateriale som bioplast
  • komposteres til jordforbedring

Problemstillingen omkring organisk affald knytter sig typisk til en eventuel separat indsamling af organisk affald fra husholdningerne med efterfølgende bioforgasning og udbringning af biogasrest (rådnerest) på landbrugsjord. Alternativet hertil er i Danmark typisk affaldsforbrænding.

En analyse (se kilde) af behandlingsmuligheder af det organiske materiale vurderer følgende:

  • Energiudbytte: Det samlede energiudbytte ved bioforgasning af det organiske affald vil typisk højst være omkring halvdelen af energiudbyttet ved forbrænding.
  • Drivhuseffekt: Klimagevinsten vil typisk være størst ved forbrænding frem for bioforgasning af det organiske affald i et overvejende fossilt energisystem. Udnyttes biogassen i stedet til transportbrændsel frem for til el og varme, vil klimagevinsten typisk være mindre. Affaldsforbrænding af den organiske fraktion vil i dag givetvis bidrage med den største klimagevinst. I fremtidige energisystemer baseret udelukkende på vedvarende energi, vil såvel affaldsforbrænding som bioforgasning være en klimamæssig belastning.
  • Næringssaltbelastning: Bioforgasning og udbringning af biogasresten på landbrugsjord muliggør udnyttelse af fosfor og nitrogen i det organiske materiale. Herved substitueres produktion og forbrug af kunstgødning. Dog vil affaldsforbrænding typisk medføre en nettogevinst i forhold til næringssaltbelastning, når der sammenlignes med bioforgasning.

Kilde: Astrup, Thomas F. og Damgaard, Anders, DTU Miljø: Notat til Reno Djurs vedr. miljøvurdering af håndtering af organisk affald og emballage af metal, glas og plast fra husholdninger, 12. januar 2018

Konklusion:
  • Det er ikke entydigt, hvilken løsning til behandling af det organiske affald, der miljømæssigt er bedst: ”intet scenarie er bedst i alle påvirkningskategorier, og der er således ikke nogen af scenarierne, som umiddelbart kan udnævnes til at udgøre den miljømæssigt set bedste løsning.” (se kilde)
  • Både forbrænding og bioforgasning har, som indikeret ovenfor, miljømæssige fordele og ulemper. Valget mellem forbrænding og bioforgasning af den organiske fraktion har kun lille klimamæssig betydning i forhold til den samlede håndtering af borgernes affald. For andre miljøpåvirkninger som næringssaltbelastningen og de toksiske effekter kan håndteringen af den organiske fraktion dog godt have en reel betydning også i det samlede billede.

Analyserne peger på, at der på nuværende tidspunkt ikke er noget entydigt svar på, hvilken behandling af organisk affald, der klima-/miljø- og energimæssigt er mest optimal. Det skal dog bemærkes, at der kan være forhold, der ser anderledes ud for Renosyds område – hvilket vil blive mere detaljeret belyst i en kommende analyse fra DTU, som udarbejdes i starten af 2019.

Hvad vil vi opnå?
  • Det er nødvendigt at udsortere det organiske affald fra restaffaldet, hvis målet om genanvendelse af 50% af husholdningsaffaldet i 2022 skal nås. På denne baggrund skal borgerne i Skanderborg og Odder Kommuner indenfor en kort årrække begynde at sortere organisk affald derhjemme. Derfor skal de næste fire år i planperioden bruges på grundigt at forberede den nye indsamlingsordning, så den kommer til at fungere bedst muligt, når den udrulles i løbet af de næste tre-fire år.

Kilde: Jensen, M. B., Møller, J., & Scheutz, C.: Miljøvurdering (LCA) af fremtidige behandlingsmuligheder for organisk affald fra husholdninger i den dansk-tyske grænseregion, DTU Miljø, 2015, p. 11

Det er nødvendigt at sortere det organiske affald fra restaffaldet, hvis målet om genanvendelse af 50% af husholdningsaffaldet i 2022 skal nås
  • Renosyd har ikke udelukkende genanvendelsesmålet for øje, når det gælder indsamling af det organiske affald. Der er i højere grad fokus på miljøeffekten, som kan opnås ved at indsamle det organiske affald separat. Det skal derfor i planperioden analyseres og besluttes, hvad det indsamlede organiske affald skal bruges til, så den miljømæssige effekt bliver så optimal som mulig, og det skal kortlægges, hvilke mulige aftagere der er.
Hvad gør vi?
  • Der igangsættes i planperioden et pilotprojekt med udsortering af organisk affald i kommunale institutioner i Skanderborg og Odder Kommuner, som løbende evalueres og udbredes som forberedelse til den bredere implementering af ordningen senest fra 2023. Pilotprojektet har til formål at afprøve og kvalificere løsninger, som kan evalueres og bruges til den efterfølgende bredere implementering af sortering af det organiske affald hjemme hos borgerne. Pilotprojektet i de kommunale institutioner skal ved hjælp af praktiske erfaringer og tests bidrage til at afklare, hvordan det organiske affald bedst:

    1. sorteres indenfor i køkkenet (praktik)
    2. indsamles (logistik)
    3. behandles (anvendelse)

  • Udrulning af en ny indsamlingsordning for organisk affald skal koordineres tidsmæssigt i forhold til udskiftning af affaldsspande hos borgerne, når de nuværende spande er udtjente. Det er en mulighed, at de nye spande er todelte spande, hvor det ene rum er til organisk affald og det andet rum er til restaffald.
  • Udrulningen skal endvidere koordineres med et nyt udbud af indsamling og transport af affald ved husstandene, da dette evt. skal ske i specialindrettede biler med to rum. Den nuværende kontrakt med RenoNorden udløber medio 2021, hvorefter opgaven skal udbydes, og der indgås aftale med en ny renovatør. Det vil være hensigtsmæssigt, at den nye renovatør får erfaring med ruterne i et års tid, dvs. til medio 2022. Derefter vil renovatøren og chaufførerne have så meget erfaring i Renosyds område, at de kan bidrage til omlægning og optimering af ruter, optimeringer i forhold til fællesløsninger og boligforeninger samt udkørsel af nye spande til de 33.000 tømningssteder mv.
  • Der udarbejdes i starten af 2019 en analyse fra DTU Miljø, der skal belyse forhold og konsekvenser for separat indsamling, håndtering, behandling og udnyttelse af organisk affald i og omkring Skanderborg og Odder Kommuner. Analysen skal give et bedre og mere konkret grundlag for at vurdere løsninger og træffe beslutning om fremtidige tiltag.
  • Der igangsættes i planperioden en undersøgelse af, hvor og hvordan det organiske affald, der samles ind hos virksomheder, supermarkeder m.fl. i lokalområdet, behandles, samt mængdepotentialer i virksomhedernes affald.
  • Der igangsættes erfaringsindsamling og vidensdeling med andre kommuner, der allerede har implementeret sortering af organisk affald for at kvalificere løsningsmuligheder og beslutninger, og samarbejdsmuligheder på både indsamlings- og afsætningssiden undersøges.
  • Mange borgere forholder sig positivt overfor at sortere organisk affald derhjemme, da det miljømæssigt og ressourcemæssigt umiddelbart giver god mening. Andre fokuserer mere på udfordringerne i at skulle sortere. På denne baggrund igangsættes en kommunikationsindsats, der skal formidle klart til borgerne, hvad der kommer til at ske i forhold til det organiske affald og hvorfor. En del af kommunikationen vil fokusere på, hvad borgerne selv kan gøre: ”Mens du venter på den nye ordning, kan du kompostere dit grønne affald, minimere madspild etc.”
  • Renosyd vil facilitere og understøtte lokale events og arrangementer med fokus på begrænsning af madspild mm., eksempelvis ved at stille en frugtpresser til rådighed for borgerne, der kan være med til at mindske madspild gennem bedre udnyttelse af havens frugter.
  • Renosyd vil understøtte lokale borgergruppers initiativer til at igangsætte projekter omhandlende temaer som f.eks. ”Nul-skrald” og/eller ”Stop madspild”. I den forbindelse kan der bygges videre på gode erfaringer og resultater fra et affaldsminimeringsprojekt fra 2014 i landsbyen Tversted i Nordjylland.
Pilotprojektet i de kommunale institutioner skal afklare, hvordan det organiske affald bedst sorteres, indsamles og behandles.

Øget indsamling af plast

Hvorfor?

Plastik og dets miljøbelastning er de senere år blevet et markant politisk fokusområde. Plastik produceres altovervejende af mineralsk olie. Hvis plastikaffald brændes i et forbrændingsanlæg frem for at blive genanvendt, er konsekvenserne både ressourcetab og en klimamæssig belastning. Der er også et stort mediemæssigt fokus på belastningen af naturen, hvor plastik og mikroplastik udgør en trussel mod dyreliv og miljøet generelt.

EU lancerede i starten af 2018 en plaststrategi, som i december 2018 blev fulgt op af regeringens plastikhandlingsplan. EU har fastsat nye ambitiøse målsætninger, som forpligter medlemslandene til at genanvende 50% og 55% af al plastikemballage i henholdsvis 2025 og 2030.

I Miljøstyrelsens emballagestatistik estimeres det, at 36% af al plastemballage, der er produceret og importeret i 2016, indsamles i affaldsstrømmen, mens den resterende del går tabt – overvejende via forbrænding. Fremover ændrer EU imidlertid opgørelsesmetoden, så blandt andet tab i genanvendelsesprocessen skal fratrækkes. Med den nye opgørelsesmetode estimeres det, at Danmark i dag genanvender ca. 18% af den samlede mængde plastikemballage.

Genanvendelse af plastik udfordrer

Affaldsbranchen har også fokus på plastaffaldet. Dansk Affaldsforening lancerede i efteråret 2017 en plastpolitik, som bl.a. har som målsætning, at ”al nyproduktion af fossil plastik til forbrugerprodukter skal være udfaset i 2035”. Det skal ses i lyset af, at plastikprodukter i husholdningen er betydeligt vanskeligere at genanvende end plastik, der anvendes i industrien. Regeringens handlingsplan fremhæver, at ”plastikaffald er svært at genanvende, fordi affaldet ofte er en blanding af mange forskellige plastiktyper, som indeholder forskellige tilsætningsstoffer og ofte kan være ’forurenet’ med for eksempel madrester og andre typer affald, som ikke er plastik. Dette gælder især plastikaffald fra husholdninger.”

På trods af usikkerheder og udfordringer med indsamling og behandling skærpes målsætningerne for indsamling af plastik - formålet er at flytte mest muligt fra forbrænding til genanvendelse.

I Skanderborg og Odder Kommuner indsamler Renosyd plastikaffald i forskellige fraktioner. Husstandsindsamlingen af emballage omfatter hårde plastemballager, mens hård og blød plast indsamles på Renosyds genbrugspladser i p.t. 5 genanvendelige fraktioner.

Indsamlingen af plastaffald udfordres dog på flere fronter:

  • Plastaffald kan typisk ikke indsamles som selvstændig fraktion i en husstandsindsamling, da mængderne, trods alt, er begrænsede. Derfor indsamles plastik oftest sammen med andre fraktioner (i Renosyds ordning: metal og glas), hvilket til gengæld sætter begrænsninger for hvor mange typer plastik, der kan indsamles i samme fraktion. Dette skyldes praktiske forhold i den efterfølgende sortering på sorteringsanlæggene, som skal opdele fraktionerne i materialetyper, inden de kan afsættes til genanvendelse.
  • Mulighederne for at genanvende plastik begrænses af, at mange forskellige plasttyper ofte sammenblandes i produktionen af f.eks. emballager, som dermed ikke kan genanvendes. Dansk Affaldsforening fremhæver på denne baggrund behovet for regulering af anvendelse af plastik i design og produktion.
  • I EU er det besluttet, at der senest i 2025 skal indføres producentansvarsordninger for emballageaffald, herunder plast. Det er endnu uvist, hvordan dette skal implementeres i praksis, hvilket medfører usikkerhed omkring både indsamling og behandling af de plastfraktioner, som vil blive omfattet af producentansvaret.

Der er altså generelle usikkerheder og udfordringer forbundet med indsamling og genanvendelse af plastik. Mange af disse ligger uden for de forhold, Renosyd som kommunalt affaldsselskab i praksis kan ændre på. Alligevel giver det mening at indsamle så meget plastaffald som muligt fra borgerne og hele tiden arbejde for, at mest muligt går til genanvendelse, da det vurderes, at der potentielt er betydelige mængder plastik i det affald, der i dag indsamles til forbrænding.

Vi skærper derfor målsætningerne for indsamling af plastik til genanvendelse og sætter et ambitiøst mål om at  øge indsamlingen af plastik til 15 kg pr. borger. Det svarer til næsten en fordobling af de ca. 8 kg pr. borger, der indsamles i dag.

Hvad vil vi opnå?
  • Der skal skabes markante forbedringer, så mængden af indsamlet plastik pr. borger øges fra 8 kg i 2017 til 15 kg senest i 2022.
  • Det skal sikres, at den indsamlede plastik i størst muligt omfang genanvendes til fornyet produktion.
  • Borgerne opnår en forståelse for, at det nytter at sortere plastaffald, og de ved, hvordan de skal sortere korrekt.
Hvad gør vi? 
  • Der igangsættes en kommunikationsindsats, som skal oplyse borgerne om de eksisterende indsamlingsordninger og om vigtigheden af at sortere plastaffald.
  • Gennem vejledning skabes øget fokus på indsamling af plast på genbrugspladserne.
  • Renosyds husstandsindsamling af emballage revurderes i planperioden og tilpasses eventuelt i forbindelse med fremtidig udskiftning af affaldsbeholdere med det formål at indsamle større mængder plastaffald.
  • Renosyd arbejder fortsat med kortlægning af markedstendenser og deltagelse i fælles projekter i affaldsbranchen, som kan medvirke til mere ensrettet og forbedret plastsortering, f.eks. implementeringen af fælleskommunale sorteringskriterier og affaldsikoner.